Vernissage i Umeå

Fredag 24 maj bjöd vi in medverkande klasser och allmänheten till Umevatoriet, för att visa upp allt arbete vi lagt ner i projeket under läsåret. Elever och lärare fick också se den nya stjärnkartan, samt våra nya stjärnbilder på Stellarium. Vi lyssnade på danska, isländska och svenska myter, och på den musik Minervaskolan skrivit tillsammans med Göran. Helt klart ett lyckat vernissage – såväl TV som tidningar fanns också på plats!

Vi presenterar stolt 20 nya stjärnbilder!

Här nedan presenteras våra 20 myter, som vi gemensamt arbetat fram! Vi tackar alla lärare, konstnärer och framförallt elever, som varit med och bidragit till projektet!

Namnet på den nya stjärnbilden står på engelska efter mytens titel.

I juni kommer stjärnhimmel att finnas till beskådande på www.stellarium.org

Här nedan ser ni den nya stjärnhimlen. Klicka på bilden så blir den större!

rymdkarta72dpi

Plast skóflunar og fjöllin – Big and Small Shovel

Einu sinni var maður sem heitir Steingrímur J. Sigfússon, hann bjó í litlu landi sem hét danmörk og var með mjög mörgum háum fjöllum. Hann fór einu sinni til klikkaða spákonu. Þessi klikkaða spákona hét  Jóhanna Sigurðardóttir. Johanna spákona sagði honum að grafa eftir gulli og þau yrðu frægur og ríkur. Honum var sagt að grafa í fjöllum með plast skóflum. Hann byrjaði á hæsta fjallinu og grafði það niður á grunn. Hann var búinn að vera í mörg ár að þessu en fann ekkert, þannig að hann byrjaði að grafa í hinum fjöllunum. Hann fann ekkert nema plast skóflur sem komu uppúr jörðinni. Þá gékk hraðar hjá honum útaf hann fékk alltaf fleiri skóflur og það endaði  með því að hann bjó til skóflu búð með plast skóflum fyrir börn.

 Á endanum varð danmörk að sléttu landi útaf hann var búinn að leita svo lengi í fjöllunum eftir gulli og gersemum. Á einu fjallinu var hann búinn að grafa svo lengi að hann fann helli þar sem kona lá á jörðinni sem vaknaði allt í einu og öskraði „ÍSLAND VERA STÓRASTA LAND Í HEIMI“ og sofnaði aftur. Maðurinn vakti hana og spurði hvað hún heitir? Hún svaraði „Dorrit“ og hann spurði hvort hún geti hjálpað honum að finna fjarsjóðinn í fjöllunum og hún sagði „Jájá, en ég hef líka verið að leita af þessum fjarsjóði í mörg ár“ Þau byrjuðu að grafa seinasta fjallið saman og þegar þau voru búin að grafa þángað til að það var ekki fjall eftir þá fundu þau kistu og í kistunni var önnur kista æog í kistunni var box og í boxinu var pappa kassi og í pappa kassanum var nestist box og í nesti boxinu pokanum var kort sem á stóð „Takk fyrir að slétta danmörk. KV:Guð“ og þau öskruðu „NEEEEEEEEI!“ og þannig varð Danmörk slétt

Lalli og Sandkassinn – The Fireworks

Einu sinni var lítill búálfur sem átti heima í Héraðinu  fyrirgefðu hann var hobbiti ekki búálfur en ok. Hann átti heima í jarðholu og hét Lalli . Lalli var stærsti 7 ára  hobbitinn hann var með blá augu, stórt nef og svart hrokkið krullað hár  hann var einnig með mjög mikið hár á fótunum eins og allir hobbitar. Lalli átti sandkassa sem var með helling af dóti í, þar lék hann sér daginn út og daginn inn.

Einn daginn kom galdramaður í bæinn með fullt af flugeldum þessi galdramaður hét Gandralfur smái. Um kvöldið var haldin veisla því Billibóbaggalingur átti 111 ára afmæli. Seint um kvöldið hélt Gandralfur flugeldasýningu en allt í einu fór einn flugeldurinn í sandkassann hans Lalla BOOOOM.

Daginn eftir fór Lalli í sandkassan sinn en allt í einu sökk hann ofan í sandkassann AAAAAAaaaaaa……. Alt var svart hann sá ekki neitt en fann ógeðslega brennisteinnslykt HANN  VAR STADDUR Í MORDOR!!! Yfir honum stóð maður mikill með hring á hendinni á hringnum voru rúnir sem hann skildi ekki. Dúddinn sem stóð yfir honum var Sarron og hann var í þann mund að drepa Lalla þegar hann vaknaði. Fjúff þetta var draumur. Lalli  hljóp út í garð og sá Gandralf  moka sand í sandkassa með töfraskóflum sem gerðu þetta sjálfar og hann bara horfði á svo sér Gandalfur Lalla og segir við hann „það leið yfir þig þegar þú sást sandkassan þinn sprunginn! THE END

Jagten på ræve moren – The Hunt

For længe siden var der en jæger, der hed Brian. Han var en gammel gnaven mand. Han sad i sin lille hytte ude i skoven langt, langt væk. Der var ikke rigtigt nogle, der kendte ham eller besøgte ham. Hans kone var død for tre år siden. Ingen vidste, hvad hun døde af, og hvordan det skete. Siden den dag lukkede han sig inde i sig selv og fra omverdenen. Trangen til at jage var helt væk.

En dag sad han i sin gamle lænestol og drak sin daglige stærke kaffe. Lige pludselig greb han sit gamle jagtgevær, og gik ud for at jage. Det var mange år siden, han havde gået på jagt. Han gik ind i den tætte skov. Hver gang han tog et skridt, kunne han høre noget, der lød som en pind, der knækkede. Lige pludselig hørte han en lyd, det kom fra den grønne bøgebusk. Han tog sit gevær frem og sneg sig hen til busken. Med et så han en rød rævehale løbe ind i skoven, han løb efter den så hurtigt han kunne, men han kunne godt mærke, de gamle knæ ikke var, hvad de havde været. Efter lidt faldt han over en stub. Han var væk i et par sekunder. Da han åbnede øjnene, sad den lille ræv sødt foran ham. Han rejste sig op og grinede lidt ondt, inden han sigtede på den lille ræv. Den begyndte at pive og krybbe hen af jorden. Han trykkede forsigtigt på aftrækkeren, men der skete ikke noget. Der gik lidt tid, før han kom i tanke om, at han havde glemt at lade sit gevær. Han blev sur og trampede i jorden: ”Hva’ dælen er det for noget gammelt skrammel!”, råbte han, men da han kiggede ned for at se om ræven var der endnu, var den krøbet ned i et lille hul. Han prøvede at stikke hånden ned i hullet, men blev bidt. ”Av, for Søren!”, skreg han og tog hånden op. Da han så på hånden, begyndte det at bløde. Han kiggede ned i hullet igen, og så et endnu mindre rævehoved. Det var som om det lille rævehoved smilede til ham. Han var lige ved at smile igen, men i stedet tog han sit gevær og smed det op på himlen, og ved en fejltagelse hang den lille ræve unge fast i læderremmen.

På stjernehimlen sad den lille ræveunge og prøvede at fange stjerner og geværet var der også. Fra den dag lovede Brian sig selv, aldrig at skyde et eneste dyr mere.

Sofie og den usunde mad – The Hamburger

Det var lige blevet spisefrikvarter, og Sofie var i gang med at tage sin madpakke op. Hun åbnede sin madkasse, og så at hun havde fået tre pizzaer og en halv liters cola med. Hun var glad for at hendes mor havde lavet det, hun havde bedt om. Hun blev glad og spiste det i to mundfulde. Da skolen var slut, gik hun over i ”Fritteren”, hvor hun så sine venner spille fodbold. Hun ville være gået derud, men hun orkede det ikke. Hun følte sig træt. Hun kiggede ned i sin lomme. Hun havde fået 50 kr. med af sin mor. Hun brugte dem på to chokoladeboller og en kage. Hun proppede det i munden som en gal.

Derefter gik hun hjem og skulle lave lektier, men i stedet for lavede hun popcorn og så tv. Hun så sit yndlings program, nemlig ”De tunge mødre”. Senere på dagen skulle hun til dans. Hun var blevet mega træt, og kunne ikke lave et eneste dansetrin. Hun kunne ikke forstå, hvad det var, der gjorde hende træt. Hun gik i seng og begyndte at sove. Da kl. blev halv et om natten blev hun sulten, og gik op af sengen og ned af trapperne, og hen til køleskabet. Hun åbnede køleskabet og så noget æbletærte. Hun slikkede sig rundt om munden, da hun så æbletærten, som hendes mor havde lavet. Sofie tog æbletærten og noget flødeskum.

Da hun skulle i skole dagen efter, følte hun sig træt, selvom hun lige havde fået noget søvn. Da hun ankom så hun Lotte, Lenette, og Mette. De stod og snakkede og kiggede og pegede på Sofie. Sofie blev lidt ked af det, men det gik hurtigt væk igen, da hun tænkte på sin usunde mad. Da det blev spise frikvarter havde hun fået tre stykker brød med Nutella og en halv liter Sprite.

I skolen sad hun ikke ved siden af nogle, for ingen gad sidde ved hende, for hun gad ikke hjælpe med noget, for hun var så træt.

En dag kom der en læge og fortalte om sund mad og usund mad, da de havde emneuge om sund og usund mad. Lægen fortalte om sund mad. Sofie kom til at tænke på, hvorfor hun hele tiden var så træt. Hun fik for meget sukker og for mange tilsætningsstoffer!

Sofie besluttede sig for at tale med sin mor, om den mad hun spiste. Hun vidste godt, at hendes mor ville gøre alt for, at hun fik god mad – men Sofie gad bare ikke spise det sunde. Sofie tog en beslutning – det skulle være slut med alt det sukker og den usunde mad.

På hjemvejen købte hun et stort æble, og gik hjem og var klar til at spise en af de grovboller der altid var i fryseren…